“I Zentura har vi en betroet IT-partner”

 

NØGLEN TIL SUCCES I REVISION

I revisionsbranchen er faglig kompetence afgørende. Vi prioriterer kvalitetssystemer højt, da de er fundamentet for vores arbejde og sikrer kundernes tillid. Som den ansvarlige revisor har jeg den endelige godkendelse og kvalitetssikring af arbejdet, og vi skal overholde strenge regler. Selvom vi har dygtige medarbejdere og de nødvendige faglige ressourcer, kræver det skarp ressource styring at undgå stress og sikre, at alle opgaver bliver færdige til tiden.

Vores samarbejde med Zentura A/S gennem de sidste 14 år har været yderst positivt. De leverer præcis det, der gør det muligt for os at udføre vores arbejde effektivt. I takt med at verden er blevet digital, kræver vores værktøjer en solid IT-struktur, der fungerer fejlfrit. Zentura har altid sørget for, at vores IT-struktur fungerer optimalt.

 
Bo Langberg om valget af Zentura som IT-partner

BO LANGTOFT
Statsautoriseret revisor, CPA, partner i en revisionsvirksomheden ECOVIS

 

 

VORES VIRKSOMHED I FREMTIDEN

Frygten for at blive overhalet af nye teknologier er en bekymring, som mange står overfor. Bogføringen er blevet digitaliseret, og nye løsninger kommer kontinuerligt på markedet. Det er vigtigt som aktør i branchen at følge med og udnytte de teknologiske muligheder, så man ikke kommer bagud. Overgangen til at implementere avancerede værktøjer kræver hjælp, og i Zentura har vi en kompetent partner, der kan guide os og anbefale, hvordan vi bedst kan udnytte disse teknologier.

P.t. har vi dialog med Zentura om at udvikle en AI baseret løsning, der automatiserer og optimerer visse revisionsprocesser, hvilket kan spare os flere hundrede timer årligt. Systemet opdager fejl i årsrapporter, såsom ulovlige udlodninger eller bogføringsfejl og gør revisionsarbejdet en del mere effektivt. AI-løsningen repræsenterer et vigtigt skridt i digitaliseringen af revisionsbranchen og viser, hvordan teknologi kan forbedre arbejdsmetoder og sikre overholdelse af regler. At have en sådan stærk udviklingspartner giver ro i sindet og sikrer, at vi bevæger os i den rigtige retning.

 

 

VI ER 100 PROCENT DIGITALE

ECOVIS er 100 procent digitale. Derfor er en problemfri IT-drift afgørende for vores virksomhed. Når vi ansætter en ny medarbejder, er processen enkel og effektiv. Vi har en bærbar klar til dem, og så sørger Zentura for, at de nødvendige programmer automatisk installeres i henhold til den specifikke medarbejderprofil.

Det betyder, at vi ikke skal bekymre os om adgangsrettigheder eller hvilke programmer, hver enkelt medarbejder skal have. Zentura har etableret klare aftaler om, hvilke programmer og adgange, der hører til de forskellige medarbejdertyper. Denne model fungerer virkelig godt for os.